Beskrivelse
En frisk og frugtignchardonnay fra Piemonte, og navnet kommer også fra den lokale dialekt: A Taj betyder dejlig, nyttig og lige præcis den rette mængde.
Og det samme kan man sige om indholdet: Smuk strågul farve med et grønt glimt. Intens, frugtig og med en dejlig blomsteragtig duft. Smagen er delikat med blomster og hvide frugter. Syren er lige, hvor den skal være, og eftersmagen er lang og aromatisk.
Chardonnay har været dyrket i Piemonte siden midten af 1800-tallet, da en lokal adelsmand importerede stokke direkte fra Frankrig.
Druerne til denne vin er høstet i hånden i begyndelsen af september, og efter en kort presning gærer mosten i ståltanke, indtil den kommer på flaske.
Går udmærket som aperitif eller til lette forretter. Fisk og skaldyr er også en perfekt makker.
Cascina Castlet dyrker vin på 31 hektar og har været i samme families eje i generationer. I dag ledet af datteren Mariuccia, der har styret foretagendet siden 1971, og hun har stået for nyskabelser både i produktion og marketing.
Selv siger hun, at “de, som vælger en flaske fra Cascina Castlet, elsker smukke ting, gode ting, ting, som får dem til at drømme. Det handler om etik og kultur. For os er etik og kultur lig med respekt for miljøet og dem, som arbejder med det.”