Beskrivelse
Timorasso er en hvid italiensk drue, som var ved at gå hel i glemmebogen i begyndelsen af 1980erne i Piemonte. Men så tog en flok vinbønder med en Walter Massa i spidsen fat og plantede denne aromatiske drue, så der i dag er omkring 20 producenter af timorasso.
En af dem er fra søskendeparret Mirko og Federica Martini fra Voerzio Martini, der med denne dejlige og komplekse drue har sendt en fyldig og behagelig hvidvin på markedet. Deres udgave har en intens strågul farve, og i duften er der spor af pære, fersken, akacieblomster og honning – dufte, som bliver mere lagdelte med alderen.
Smagen er varm, fløjlsagtig og afbalanceret med præg af gule frugter. Her er tale om stor smag i en “fed” vin med mineralitet og syre. Vinen har også potentiale til at lagre.
Hvis man søger det lidt ekstraordinære, så er den hvide timorasso fra Voerzio Martini et særdeles godt bud til et bord meget gerne med gode oste og charcuterie.