Beskrivelse
Igen en dejlig frugtig rødvin fra sydafrikanske BLANKbottle – denne gang syrah, der er dyrket i 750 meters højde.
Så lys i farven, at man næppe tror, det er syrah, men snarere pinot noir, man har fået i glasset. Forfriskende syre, der gør vinen særdeles drikkelig og saftig. Smag af røde frugter, velafbalanceret og med en silkeagtig afslutning. En elegant vin.
Lavet og gæret på hele klaser, så druer og stilke er kommet i gæringstanken, hvilket giver et bedre indtryk af terroir eller vinmarken.
Skindkontakt i to uger og derefter lagret på brugte egefade i et år.
Thomas Rydberg fra www.spritnyt.com giver vinen fem ud af seks stjerner: “Intens duft af skovbær. En meget elegant kølig stil syrah med røde bær, urter, sort peber og vilde blomster/krydderier i smagen. Meget indsmigrende i stilen med et tørt træk i afslutningen. Spændende atypisk syrah fra Sydafrika. ” 92 point.
Pieter H. Walser, manden bag BLANKbottle, går sine egne veje og er nok den mest rebelske vinmager i Sydafrika. Hans hjerne er hele tiden på vinarbejde, og derefter søger han til stadighed efter nye kombinationer af både vinområder og vindruer.
Navnet på vinen kommer fra et tilfældigt møde med en lille dreng, der pludselig stod midt på den landevej, hvor Pieter kom kørende med stor fart. Drengen var løbet hjemmefra, men Pieter fik ham genforenet med familien.