Beskrivelse
Sophie Ciniers Mâcon-Verzé kommer fra et lille område i den sydlige ende af Bourgogne, hvor man især dyrker chardonnay på i alt 53 hektar. Vindyrkningen i Mâcon-Verzé er første gang omtalt i 1670 af den daværende konges skatteinspektører.
I dag har området renomme for at lave sprøde og forfriskende hvidvine med et strejf af citrus. Det gælder også Sophie Ciniers udgave fra 2022 – ren og rank med noter af hvide blomster, æbler og pærer plus en dejlig mineralitet.
Farven er gyldengul og i munden giver vinens mineralitet et forfriskende udtryk.
Både hvid- og rødvine fra Bourgogne har ofte nået et afsindigt prisniveau, så det er oplagt at kigge uden for de allermest kendte områder. Og her kan Mâcon-Verzé sagtens være med – områdets hvidvine er et perfekt og prismæssigt overkommeligt alternativ.
Sophie Cinier laver hvidvine fra forskellige dele af Bourgogne og arbejder især efter et princip – nemlig så lille indgriben i naturens gang som muligt.