Beskrivelse
Reenen Bosman fra Boschkloof har her lavet en dejlig Sauvignon Blanc, der er value for money. En vin med fokus på frugten, og den kommer med en fin intensitet og balance og en lang eftersmag.
Han dyrker ikke selv sauvignon blanc-druen, da det er for varmt på hans ejendom. I stedet kommer druerne fra Polkadraai Hills i Stellenbosch-området, hvor Reenen Bosman har gode kontakter til avlere, der sætter pris på at fremdyrke de bedste druer.
Druerne er høstet i hånden, og skallerne fik lov til at ligge i fire timer i den pressede saft inden gæring i ståltank. Vinen har ligget fire måneder på gærresterne – på bærmen – og det giver fylde og frugtaromaer til vinen.