Dansk julemad stiller store krav til den vin, der skal på bordet den 24. december. For traditionel dansk julemad er en sammensat symfoni af både sødme, syre og fedme – hvis man går all-in med brunede kartofler, rødkål og and.
Men der er hjælp og inspiration at hente til, hvad der kan klare den danske julemenu.
- Ikke for tør. Vinen må meget gerne have en snert af frugtsødme. Det er ikke det samme, som at vinen er sød, men at frugten føles fyldig og rar.
- Pænt med syre. Julemiddagens rødkål er syrlig, og her skal vinen spille lige op med god syre og gerne en krydret karakter.
- Høj alkohol. Pænt med alkohol skal der til, for at vinen kan matche den fedme, som man som regel finder i and og gås.
Her er seks gode forslag:
Saint-Fructueux 2020, Domaine Pujol, Minervois
En skøn vin på syrah og grenache og altid en favorit ved smagninger og vintests. Dyb frugt, gode tanniner og med 14,5 pct. alkohol – fyldig og velstruktureret. Bare dejlig.
Pris: 159,00 kr.
-> Find den her
Sijnn Red 2017, Sydafrika
En spændende blanding af bl.a. syrah og touriga nacional, der er Portugals portvinsdrue.
Din VinGuide skrev i november under overskriften “Fremragende vine til andestegen”: “Mørke og krydrede noter med lidt vilde urter i baggrunden. Masser af solmodne solbær. Rund og bløde tanniner. En flot og vellavet vin.”
Pris: 229,00 kr.
-> Find den her
Les Ailes Imaginiaires 2021, Domaine Pujol, Minervois
Endnu en vin fra Domaine Pujol og her med grenache-druen i front med hele 80 pct.. En drue, der giver både frugt og høj alkohol.
Spritnyt.com kårer den som “Bedste køb” med ordene: “Saftig og meget imødekommende vin med masser af røde bærnoter, peber, urter og varme krydderier. Pæn krydret afslutning. “
Pris: 128,00 kr.
-> Find den her
Le petit Gus 2020, Parcé Freres, Collioure
En fyldig vin med hele 90 pct. grenache, der nok er den drue, som skaber de bedste julevine. Masser af mørke bær i smagen, fine tanniner og en god afbalanceret syre. Godt glas til julebordet.
Pris: 128,00 kr.
-> Find den her
Emblem Cabernet Sauvignon 2017, Michael Mondavi, Napa
Amerikanerne elsker en stor og fyldig cabernet sauvignon, og det bedste sted at finde dem er i Napa. Her er det 90 pct. cabernet sauvignon med fem pct. petit verdot og petite sirah.
Netop amerikanske cabernet-vine har ofte den anelse frugtsødme, som gør, at de er en fremragende kandidat til julebordet. Og her er der masser af fylde, gode tanniner og en dejlig lang eftersmag
Tilbud til 195,00 kr.
-> Find den her
Nizza, Monburio 2019, Amerio Vincenzo, Piemonte
Ønsker man at gå andre veje, så er en god barbera fra Italien et godt valg til et dansk julebord. Her er kandidaten fra en lille producent i Piemonte, der har sendt en fyldig og frugtig vin på markedet.
Thomas Rydberg fra spritnyt.com giver vinen fem ud af seks stjerner og 91 point. “Flot og tæt Barbera med blomme, lakrids, krydderier og vanilje. Flot saftigt udtryk og lang i eftersmagen.”
Pris: 159,00 kr.
-> Find den her